Det Danske Spejderkorps bruger blå uniform med tørklæde og et bælte. Hos os bruger vi grønt tørklæde.
Man kan fint starte med en mørkeblå t-shirt og tørklæde, som bruges som uniform, indtil det er helt sikkert, at spejderarbejdet er noget for dit barn.
Alt spejderudstyr kan købes i Spejdersport på Søndergade 41a i Horsens. Det kan også bestilles på www.spejdersport.dk. Ved onlinehandel kan du bruge koden: "Spejder" , så får du de 10% i spejder-rabat og støtter samtidig vores lokale butik. Man kan også købe brugte uniformer. Et godt råd: Køb uniformen rigeligt stor, så der er plads til en tyk trøje under og uniformen kryber ca. 10 % ved første vask.
Når man skal til spejder er det altid nødvendigt med godt, praktisk og solidt tøj og fodtøj. Man skal være forberedt på at kunne blive våd og beskidt. Spejderne er meget ude, og når det regner skal regntøj og vandtætte støvler også med til spejdermøderne om onsdagen.
Til varmt vejr har vi en kortærmet t-shirt, som sælges på gruppelederkontoret på 1. sal på spejderaftener. T-shirten er af mørkeblå bomuld med vores grønne logo og koster 100 kr.